“Kom, du skjulte skat. Kom, du evige liv.
Kom, du som ingen har kendt.
Kom, du navnløse glæde,
som aldrig hører op.
Kom, du frelsens mål.
Kom, du som vækker os op af vores søvn.
Kom, du de dødes opstandelse.
Kom, du som ingen har set, Urørt og ufattelig.
Kom, du som bor over alle himle, men kommer til os og er os nær.
Bestandigt påkalder man dit navn,
men dit væsen kan ingen forstå.
Kom, du som selv er min længsel.
Kom, du trøst for min arme sjæl.
Kom, du mit åndedræt og mit liv.
Kom, du min fryd og min ære.”
Bøn af Simeon Den nye Teolog (949-1022)
